Vi har haft fornøjelsen af at have William i praktik som klejnsmed, i forbindelse med hans grundforløb H2 ved Mercantec Viborg. Han har fået lov til at prøve forskellige opgaver i smedeafdelingen, alt fra svejsning i hånden til at hjælpe med robotsvejserne. Nu kan han tage tilbage på sin uddannelse og vide meget mere om, hvilken vej han skal vælge i sit forløb.
Det er altid en fornøjelse, når unge under uddannelse vælger at være en del af vores virksomhed i en periode, hvor de kan prøve deres fremtidige håndværksfag af. Vi er en del af Lærepladsfællesskabet, som betyder, at vi er en aktiv medspiller i uddannelse af unge med lærlinge- og praktikpladser. Det er en vigtig del af at sikre fagligheden i fremtiden, og vi ser det som en mulighed for at være med til at præge kommende fagpersoner til at være lige så stolte af deres fag, som vi er.
Find information og muligheder for ansøgning her: Job og læreplads hos Danlaser
- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.
TAG EN SNAK MED OS