Skulpturen er også en kæmpe grill

I samarbejde med Statens Kunstfond har Viborg Katedralskole for nylig opgraderet kollegiehaven ved kostskolen. Her bor 138 elever fra Danmark og resten af verden. De unge kan nu søge ud i de smukke rammer og stege aftensmaden på en gigantisk grill, som Danlaser har skaleret, skåret og svejset.

Jerngrill til kollegiehaven

Selve grillen er 2,5 meter lang og vejer knap 300 kilo. Den er tegnet af kunstneren Rasmus Høj Mygind, som har designet den nye kollegiehave, hvor der er plads til afslapning, hygge og socialt samvær.

Den nye have er et hit, fortæller uddannelseschef og ansvarlig for kollegiet, Anders Høgenhaug Johnsen.

– Vi er meget tilfredse med de nye faciliteter, som afspejler titlen Vi bor i verden i Viborg. Personligt er grillen min favorit. Det er en flot skulptur og en lokal fortælling samtidig med, at det er en brugsgenstand, som kan samle mange mennesker. – Byens borgere er i øvrigt også velkomne til at tage forbi og se den.

25 pladedele er svejset sammen

Grillen forestiller to af byens naturlige vartegn, Nørresø og Søndersø, hvor en 3D-effekt viser søernes dybdeprofiler i en mindre skala. En tung sag på knap 300 kilo, der krævede lidt planlægning, bekræfter Thomas Reinhold Pedersen, teknisk salg hos Danlaser.

– Ud fra kunstnerens tegning kom vi med input til materialer, muligheder og prislejer. Vi skar ud og svejsede 25 pladedele a´ 20 mm. sammen i sort stål. Overfladen får med tiden et patineret og flot udtryk. Den skulle kunne flyttes af to mand, derfor er den bygget op i flere moduler, som er sat sammen og monteret på stedet, hvor den står nu.

Mange elementer udgør en helhed – en grill-skulptur

For Danlaser har det været et lidt særligt produkt at have med at gøre, siger Thomas Reinhold Pedersen.

”Det er blevet et imponerende værk, som har været sjovt at være med til at lave, fordi det er blevet både en brugsgenstand og et kunstværk med mange temaer, som endda står lokalt i Viborg. Hvis du tager forbi den på Katedralskolen – så sørg lige for at kigge ned i grillen. Det giver et fint dybdebillede af Viborg-søerne.

 

 

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET