Hvor små detaljer kan laserskærer klare?

Iværksætter og designer, Søren Bjerg Boiesen, kom forbi Danlaser med en tegning, der udfordrede produktionens maskineri og kompetencer.

Laserskærer udfordres af detaljerede By-motiver

Søren Bjerg Boiesens tegning forestillede en 83 cm lang, 18 cm høj og 0,15 cm bred frise med en række af Aalborgs kendte vartegn: Aalborg Tårnet, Musikkens Hus, Budolfi Kirke, Cimbrertyren, Aalborg Akvavit og Utzon Center. Den ville han gerne have skåret i metal.

”Inspireret af de kendte plakater med motiver fra danske byer fik jeg ideen for tre år siden. Jeg købte en lille CNC-fræser og skar selv nogle udgaver i træ. Her stod det klart, at jeg havde brug for hjælp til at lave et komplet motiv med flere bygninger på,” fortæller han.

Prototype i rustfri stål

Søren Bjerg Boiesen besluttede sig for at vende sin idé med Danlaser for at høre en vurdering af mulighederne.

”De var åbne og hjælpsomme fra dag ét. Thomas fra Danlaser er god til at vejlede mig i tekniske detaljer. Han ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Han hjalp med at få lavet den første prototype, hvor vi virkelig udfordrede maskineriet i produktionen, og jeg fandt ud af, hvor langt jeg kunne gå ned i detaljegrad.”

Laserskærer klarer fine detaljer

Når Danlaser har skåret motiverne ud, henter Søren Bjerg Boiesen dem. Han finpudser selv med en lille håndpudser og kører dem videre til pulverlakering. Figurerne sælges som lækkert, dansk design. Derfor skal de være helt perfekte, understreger han:

”Jeg er meget tilfreds med kvaliteten på skærearbejdet, hvor Danlaser aldrig går på kompromis. Samtidig oplever jeg, at deres priser er konkurrencedygtige. I det hele taget er samarbejdet positivt og givende for mig. Der er en god dynamik mellem os, som giver mig mod på mere.”

Tynde ståludgaver af Viborg og Skive

Siden Søren Bjerg Boiesen stod med en laserskåret prototype i hånden for godt et år siden, er der sket meget. Han har startet sin egen virksomhed, BB Designmind. Til produktet har han tilføjet en egetræsliste – produceret hos en lokal snedker – som motiverne kan stå i, og sortimentet er udvidet med byerne Skive og Viborg. En række forhandlere har taget By-motiver ind i deres butikker. Eventyret er begyndt.

”Lige nu arbejder jeg på at udvide med flere byer og udvikler unikke udgaver af standardprodukterne. Samtidig øger jeg hele tiden mit kendskab til produktion, processer og forretning. Det er spændende og udfordrende, og der er overraskende mange ting at sætte sig ind i som iværksætter.”

Bekymret for detaljegraden

Thomas Reinhold Pedersen, teknisk salg, har fulgt By-motiver tæt, siden den dag, hvor tegningen landede på hans bord.

”Jeg blev straks grebet af Sørens projekt, fordi alle kan relatere til hans idé, og det er et unikt produkt med et stort potentiale. Jeg var dog bekymret for, om vi kunne laserskære de fine detaljer som vinduer, træer, kirkespir og bogstaver fejlfrit. Råmaterialet er store stålplader. Emnet er langt og tyndt, og man skal være omhyggelig med at pille figurerne ud uden at ødelægge eller bøje dem ved de mange detaljer. Opgaven stiller derfor store krav til både programmeringen, maskinen og medarbejderen ved maskinen.”

Laserskæring af små detaljer – det har vi styr på

Testen og de følgende udgaver gik over al forventning. Bygninger og vartegn står knivskarpe og let genkendelige i det tynde, sort materiale.

”By-motiver er helt klart en af de opgaver, vi har haft, som indeholder flest detaljer. Det hele er så småt, og detaljegraden i tegningerne er imponerende. Samarbejdet har udviklet vores kompetencer og mindset, så jeg nu glæder mig over at vide, at vi også har helt styr på laserskæring af de meget små ting. Nu håber jeg, at Søren sælger rigtig mange By-motiver, som vi ser frem til at levere.”

Mere om By-motiver

By-motiver er skabt af 27-årige Søren Bjerg Boiesen, der er uddannet industriel designer fra Aalborg Universitet. Han har etableret firmaet BB Designmind, som udvikler og sælger By-motiver. Motiverne findes foreløbig med byerne Aalborg, Skive og Viborg, og flere byer er på vej. De har været i handlen siden 19. maj 2019 og kan bl.a. købes her:

Aalborg: Brdr. Sørensen Møbler
Skive: Houmøllers Møbler
Viborg: Designhuset Wertz og Tine Lund

Hvad er muligt med en laserskærer? Drøft dit projekt med os. Vi kender alle muligheder – og begrænsninger.
Ring eller skriv til med det samme.

 

 

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET