
Vi fordobler vores produktionsareal med den ny produktionshal i Skals og bygger samtidig bedre og mere moderne lagerfaciliteter. Samlet giver det en væsentlig større fleksibilitet og forenkling i håndteringen af ordreflowet i produktionen, herunder også væsentlig større bredde og kapacitet i vor krandækning i produktionen.
Byggeriet forventes færdig og klar til drift den 1. oktober 2007. Her vil en hel ny produktionshal på 1000 m2 samt en udbygning på 400 m2 af de eksisterende haller give Danlaser et samlet bebygget areal på 5700 m2, hvoraf 3000 m2 er produktion og lager.
Målet med den ny hal er primært at opnå større effektivitet og en mere enkel håndtering, således vi optimalt kan imødekomme vore kunders ønsker og krav til kortere leveringstider og højere finish til os som underleverandør af pladebearbejdning. De ny omgivelser giver samtidig også mulighed for at udbygge forretningen generelt.
Danlasers kerneforretning består i at være underleverandør til maskinindustrien, elektronikindustrien og lignende aftagere. Danlaser tilbyder produktion af små som store serier inden for pladebearbejdning, laserskæring, kantbukning, traditionel svejsning, 3D robotsvejsning og såfremt kunden ønsker det delmontage og test. Via Danlasers tekniske afdeling kan vi endvidere tilbyde at indgå med Co-Creation som rådgiver i materialevalg, hjælpe med konstruktion og tilbyde at levere den tekniske dokumentation.
I forlængelse af det igangværende byggeri, er der planlagt en efterfølgende udbygning af vore kontorer til teknisk afdeling, salg og administration.
- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.
TAG EN SNAK MED OS