Hos Danlaser sætter vi altid pris på at høre fra dygtige fagfolk og studerende fra jern- og metalbranchen. Uanset om du er uddannet svejser, klejnsmed eller er på vej til at blive det, har vi muligvis brug for netop dine færdigheder og din erfaring i fremtiden. Derfor opfordrer vi dig til at sende os dit CV – uopfordret!
En uopfordret ansøgning er en fantastisk måde at vise dit initiativ og din interesse for at blive en del af vores team. Det sætter dig på vores radar og du er allerede i vores CV-database, hvis der opstår ledige stillinger inden for dit felt. Så er du allerede et skridt foran andre ansøgere.
Hvis du er studerende eller nyuddannet inden for jern- og metal, er vi også interesseret i at høre fra dig. Vi tilbyder praktikpladser og lærepladser, hvor du kan få hands-on erfaring og samtidig udvikle dine færdigheder under vejledning af erfarne fagfolk.
Når du søger praktikplads eller læreplads uopfordret viser det os, du er proaktiv og seriøs omkring din fremtidige karriere. Så får du det godt hos os. Vi er en del af Lærepladsfællesskabet og tager ansvar for at uddanne flere dygtige håndværkere.
Det er helt enkelt! Du sender dit CV, en kort ansøgning, referencer og andre relevante dokumenter til danlaser@danlaser.dk og markerer din mail “Uopfordret ansøgning”.
Det er vigtigt, at dit CV er opdateret. Inkludér praktikophold, projektarbejde, og andre relevante aktiviteter du har deltaget i. Husk også at inkludere specifikke færdigheder eller kurser, der er relevante for jern- og metalbranchen.
Men vi vil nu også gerne mærke, du er dig selv. Det vigtigste for os er, at du brænder for dit fag, viser interesse for at lære, uanset fagligt niveau, at du har en positiv tilgang til udfordringer og at du går op i, at detaljerne er i orden.
Når dit CV er sendt til Danlaser, bliver det læst og gemt i vores database, hvor det naturligvis bliver opbevaret sikkert. Vi gennemgår regelmæssigt databasen for at finde spændende kandidater til lærepladser, praktikpladser eller åbne stillinger. Når der opstår en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer og færdigheder, vil du blive kontaktet direkte.
Hos Danlaser værdsætter vi vores kolleger og tror på, samarbejde baner vejen for de bedste resultater. Vores kultur bygger på, at alle medarbejdere bliver hørt og opfordres til at tage initiativ. Hos os bliver du inddraget i udviklingen af fremtidens løsninger, både som medarbejder og kunde.
Bliv en del af et team
Vi sætter pris på, at du går op i at levere en håndværksmæssig topkvalitet til tiden. Du vil klare dig godt hér, hvis du har en positiv indstilling og ønsker at udvikle dig. Hos os kommer du til at indgå i et solidt team af kolleger, hvor du løbende kan være med til at udvikle både teamet og dig selv fagligt.
Vidste du:
Vi deler videoer, der giver et unikt indblik i vores avancerede produktionsprocesser og innovative løsninger. Følg med for at lære om de nyeste teknologier i branchen. Vores kanal er din kilde til ekspertise og inspiration, der hjælper dig med at forstå de komplekse aspekter af industri og metalbearbejdning.
Se f.eks. hvordan svejserobotten arbejder, eller hvordan laserskæreren skærer i 8mm-stålplade, som om det var smør.
DANLASER PÅ YOUTUBE